Eg kom over ei vakker legende i dag, og vil fortelle den vidare her på bloggen.
Legenda om dei fire adventslysa
Fire lys brann på adventskransen.
Det var heilt stille, så stille at ein kunne høyre lysa snakke til kvarandre.
Det første lyset sukka og sa:
Mitt navn er fred.
Eg lyser klart, men menneska
vil ikkje ha fred, dei vil ikkje ha meg.
Lyset vart mindre og mindre,
og til slutt slukna det heilt.
Det andre lyset sa:
Mitt navn er tru. Men eg er blitt overflødig.
Menneska vil ikkje vite av Gud lenger.
Det er meiningslaust at eg brenn.
Så slukna det andre lyset.
Trist og med lav stemme sa det tredje lyset:
Mitt navn er kjærleik.
Eg eig ikkje lenger krafta til å brenne.
Menneska overser meg. Dei ser berre seg sjølve
og ikkje dei andre som dei skulle elske.
Også det tredje lyset slukna.
Eit barn kom inn i rommet, såg på lysa
og sa med augene fulle av tårer:
De skal då lyse og ikkje slukne!
Då høyrast plutseleg stemma til det fjerde lyset:
Ver ikkje redd! Så lenge eg brenn
kan vi tenne dei andre lysa igjen!
Mitt navn er håp.
Og barnet tok ein flamme frå håpets lys
og tente på nytt alle dei andre lysa.
Kjente nesten jeg fikk en liten klump i halsen her. Noe å tenke over i disse travle juletider med fokus på handling og den "perfekte" jula...for hva er egentlig den perfekte jula?
SvarSlettTakk for at du delte denne! :)
Takk for en viktig og fin påminnelse! Det setter ting i
SvarSlettperspektiv, og samtidig minner det meg om hvorfor vi egentlig feirer jul. Så takk for at du delte denne!!
Fredelig og god jul til deg og dine!!
Vh, Ingvild
Fint och tänkvärt.
SvarSlett/Mia
Nydelig liten fortelling, som iallefall rørte meg. God Jul til deg og dine! -Og ønsker om fred, tro, håp og kjærlighet for det nye året..
SvarSlettLenaE
oh længe efter adventstiden læser jeg dette - og tlænker atd et jo aldrig er forsent eller for tidligt på året at huske at det er håbet der kan tænde alle de andre lys... tak og velsignet nyt år herfra!
SvarSlett